Karl Dane

Laura Balogh is writing his biography, please contact her at yogalaura@optonline.net with any information.

Monday, March 31, 2008

Robert Svendsen

personer med tilknytning til autobranchen s:
"Charles Edvard Robert Svendsen Fabrikant, Willemoesgade 78, København, f. 10. Dec. 1884 i København.

Lærte 1898-1903 som Automobilmekaniker paa Dansk Automobil og Cykle Pabrik.
Dir. for H. C. Christiansens Filial i Aarhus 1912.
Dir. for A/S H. C. Christiansen, Kbh., 1918.
Etabl. 'Dansk Automobil Fabrik' 1933. St
udierejser: flere i Europa og U.S.A.

Indehaver af Flyvercertifikat Nr. 1 i Danmark.
Fløj København-Malmø 1910,
København-Køge 1910.
Æresmedl. af Foreningen ,'Danske Flyvere',
Medl. af Best. for A.F.F., Medl. af A.F.F.s Voldgiftsret,
Medl. af Metalindustriens Lærlingeudvalg.
Dekoreret med Ridderkorset af Dannebroge og
'Svenske Flyveres Hæderstegn'."


Robert Svendsen
fik 15. januar 1910 det første flyvercertifikat udstedt i Danmark

Europas første postflyvning 1911: "Med Svendsen i Luften.
Olav Pedersen fortæller.'Gnom'-Motoren, der anses for at være Tidens bedste Flyvemaskine-Motor (men vistnok ogsaa den dyreste; den koster ca. 10.000 Kr.) har 50 H-K og syv Cylindere, der er anbragt i Stjerneform om Krumtaphuset. Cylinderne er luftafkølet med Ribber - ganske som en Motorcykle-Cylinder -, og for at tilveiebringe den bedst mulige Afkøling, er Motoren indrettet saaledes, at samtidig med, at den drejer den tobladede Skrue rundt, roterer ogsaa Cylinderne.Med et øresønderrivende Spektakel piskede Propellen Luften, og da Maaleapparatet for Motorens Omdrejningshastighed viste 1400, gav Svendsen Tegn til de Folk, der holdt Maskinen, om at slippe.Med rasende Fart og lange Hop fo’r Maskinen hen over den ujævne Græsmark, Men et Øjeblik efter mærkede jeg, hvorledes"

Friday, March 28, 2008

The Danish armed forces 1909 - 1918 - between politicians and strategic reality

The Danish armed forces 1909 - 1918 - between politicians and strategic reality: "

The Danish armed forces 1909 - 1918 - between politicians and strategic reality
a new book by Michael H. Clemmesen
that described the dnaish army and navy and the political landscape up to and during Worlfd War 1
"Danish armed forces" 1909 - 1918 - Google Search

Tuesday, March 25, 2008

Gymnastic history in Danmark

Duelighedstegn I - Danmark: "Idrætsmærket.

Det Danske Idrætsmærke blev stiftet i 1921 af Forsvaret og De Danske Skytte, Gymnastik- og Idrætsforeninger.


Mærket kan erhverves en gang per år.
Første gang tildeles mærket i Guld, efterfølgende år angiver et lille tal i toppen hvor mange gange man i alt har erhvervet mærket.

Kravene til mærket er inddelt i tre discipliner der alle skal bestås:

Disciplin 1 – Skydning, erhverve det militære eller civile skyttemærke.
Disciplin 2 – Almen Formprøve med 6 forskellige gymnastik prøver.
Disciplin 3 – 5 km Løb."

Historie
Rødderne i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger går tilbage til de store folkelige bevægelser, der blev startet i sidste halvdel af 1800-tallet. Det vil først og fremmest sige ungdoms-, skytte- og gymnastikforeningerne, men også højskole-, landbo- og andelsbevægelserne har sin plads i historien.

Skytterne gik forrest
Selvom De Danske Skytteforeninger blev dannet allerede i 1861, var det nederlaget ved Dybbøl i 1864 og tabet af Sønderjylland, der for alvor førte til, at der ud over landet blev oprettet skytteforeninger. I begyndelsen var det tanken om revanche, der var målet for “skyttesagen”, men op gennem 1870´erne tilspidsede den politiske situation. Godsejerne havde regeringsmagten, selvom bønderne havde flertal i Folketinget.

Det var bønderne selvsagt utilfredse med, og enkelte foreninger truede med at lade riflerne bruge i den politiske kamp. Den 5. maj 1885 udstedte regeringen forbud mod riffelforeninger. Forbudet omhandlede også skytteforeningerne, der måtte søge om tilladelse til at holde skydeøvelser.


Den Lingske gymnastik
Godt et år før forbudet mod riffelforeningerne var den Lingske gymnastik kommet til Danmark. På Vallekilde Højskole i Odsherred blev et nyt øvelseshus indviet, og skolens forstander Ernst Trier brugte lejligheden til at holde tale, hvor han understregede, »at disse legemsøvelser slet ikke var til for at uddanne i en enkelt sags tjeneste, men i stedet tog sigte på det hele menneske«.

Ernst Triers var inspireret af Grundtvig og hans syn på folkeoplysning. I udviklingen af gymnastikken opstod der efterfølgende en tæt kontakt mellem gymnastikarbejdet og de grundtvigske folkehøjskoler, der oprettede “delingsførerafdelinger”, og dermed hjalp med at skaffe frivillige ledere til foreningerne. (Kontakten mellem den folkelige idræt og de frie skoler er den dag i dag intakt. DGI har fortsat et tæt samarbejde – især med de mange idrætshøjskoler og efterskoler).

Foreningerne ændrer karakter
Efterhånden som de politiske modsætninger mindskedes med parlamentarismens indførelse, ændrede arbejdet i foreningerne karakter. Der blev fortsat dyrket skydning og gymnastik, men nu var det primært tidligere højskoleelever, der hjemme i sognet ønskede at fastholde oplevelserne fra højskolen.

Gennem foredrag, oplæsninger, folkedans og amatørteater brugte man forsamlingshusene til fællesskab, hvor der blev talt om “plint og talerstol”, og at gymnastikforeningens og ungdomsforeningens arbejde var to sider af samme sag.


På samme tidspunkt kom den engelske sport til Danmark, og i 1896 blev “Dansk Idræts-Forbund” stiftet. Selvom der i starten var problemer med at skaffe baner, bredte klubberne sig til hele landet, og selv i mindre byer kunne man nu stifte bekendtskab med fodbold, kricket, boksning, brydning, rosport og atletik.

De danske Ungdomsforeninger
I 1903 blev “De danske Ungdomsforeninger” stiftet. Formand blev friskolelærer Olaf Nielsen. Næstformand blev præsten Mads Ring. De to mænd var absolut ikke enige om alt, og modsætningerne holdt sig hele vejen gennem DdU's historie. Indtil 1920 var de dog enige om det nationale mål, at Sønderjylland skulle hjem til Danmark. Da det skete efter folkeafstemningen, dukkede der nye meningsforskelle op. Skydning var en dyr aktivitet. Hvert skud kostede, og geværerne var dyre at anskaffe. Når gymnasterne ønskede nye måtter, fordi de gamle var uappetitlige, var der ikke altid penge til det.

1861 De Danske Skytteforeninger (
DS) stiftes.

1896 Dansk Idræts-Forbund (DIF) stiftes.

1903 De danske Ungdomsforeninger (DdU) stiftes.

1905 Danmarks Olympiske Komité (DOK) stiftes.

1919 DDS ændrer navn til De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger (DDS&G).

from Google's cache - copyright reserved by the owners

Om DGI - Historie

Friday, March 14, 2008

Viggo Eiler Gottlieb

Bus 14 LIDL Brumleby Archives - cold and wet - a photoset on Flickr
, Copenhagen
two year old Viggo Eiler Gottlieb died of Sarcoma Max: in Fredericks Hospital

DSC08030



DSC08031


View as slideshow (open in a new window)

Marinens Flyvevæsen history

Marinens Flyvevæsen 1912-1928: "Dansk Marineflyvning 1911-1998, af Niels M. Probst, Orlogsmuseet, København 1998 (ISBN 87-87720-15-9)


Dansk Militærflyvnings - Hvornår skete det, af Hans A. Schrøder, Flyvevåbnets Bibliotek 2000 (ISBN 87-987748-0-8)


Danske Militærfly, af Niels Jensen, Clausen Bøger, 1978 (ISBN 87-11-03877-2)&


De danske militære flyverstyrkers udvikling 1910-1940, Bind I, af Paul E. Ancher, Odense Universitetsforlag (ISBN 87 7838 178 9)


De danske militære flyverstyrkers udvikling 1940-1945, Bind II, af Paul E. Ancher, Odense Universitetsforlag (ISBN 87 7838 368 4)"

Tuesday, March 11, 2008

Skagensløb

Thursday, March 06, 2008

Karl Dane's brother in 1916 Aarhus street Directory

DSC06622



Automobildroscher
- taxi man

Gottlieb, R. M. Mejlgade 59 Telf. 2784

FT 1916 Opslag 82 83
income 1055 Kroner taxpaid to state 225 and to Aarhus Kommune 19 kroner 75 øre
but taxi drivers were notorious for having "tax free" money until the modern control systems were installed

DSC06631

Aarhus Vejviser 1916-1917 - a photoset on Flickr
if you View as slideshow (open in a new window) this is the quickest way to navigate

but who was

Agenturer

Gottlieb, Harald, Dalgas Avenue 27 Telf. 2575

opslag 68 in 1916 Agent Jørgesen ?

DSC06626



time to search Statens Arkivers Arkivalieronline and Dansk Demografisk Database

Samtlige personer i husstanden
Aarhus, Hasle, Aarhus Købstad, Århus Købstad 5, 385/frederiksgade, 10, FT 1880, A4181

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Johan Søren Gottlieb 25 Gift Husfader Handskemagermester Randers
Thora Vilhelmine Marei Gottlieb Født Timm 24 Gift Hans Kone Kjøbenhavn
Mariane Daess Født Gjedsted 81 Enke Slægtning Holstebroe