Gymnastic history in Danmark
Duelighedstegn I - Danmark: "Idrætsmærket.
Det Danske Idrætsmærke blev stiftet i 1921 af Forsvaret og De Danske Skytte, Gymnastik- og Idrætsforeninger.
Mærket kan erhverves en gang per år.
Første gang tildeles mærket i Guld, efterfølgende år angiver et lille tal i toppen hvor mange gange man i alt har erhvervet mærket.
Kravene til mærket er inddelt i tre discipliner der alle skal bestås:
Disciplin 1 – Skydning, erhverve det militære eller civile skyttemærke.
Disciplin 2 – Almen Formprøve med 6 forskellige gymnastik prøver.
Disciplin 3 – 5 km Løb."
Historie
Rødderne i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger går tilbage til de store folkelige bevægelser, der blev startet i sidste halvdel af 1800-tallet. Det vil først og fremmest sige ungdoms-, skytte- og gymnastikforeningerne, men også højskole-, landbo- og andelsbevægelserne har sin plads i historien.
Skytterne gik forrest
Selvom De Danske Skytteforeninger blev dannet allerede i 1861, var det nederlaget ved Dybbøl i 1864 og tabet af Sønderjylland, der for alvor førte til, at der ud over landet blev oprettet skytteforeninger. I begyndelsen var det tanken om revanche, der var målet for “skyttesagen”, men op gennem 1870´erne tilspidsede den politiske situation. Godsejerne havde regeringsmagten, selvom bønderne havde flertal i Folketinget.
Det var bønderne selvsagt utilfredse med, og enkelte foreninger truede med at lade riflerne bruge i den politiske kamp. Den 5. maj 1885 udstedte regeringen forbud mod riffelforeninger. Forbudet omhandlede også skytteforeningerne, der måtte søge om tilladelse til at holde skydeøvelser.
Den Lingske gymnastik
Godt et år før forbudet mod riffelforeningerne var den Lingske gymnastik kommet til Danmark. På Vallekilde Højskole i Odsherred blev et nyt øvelseshus indviet, og skolens forstander Ernst Trier brugte lejligheden til at holde tale, hvor han understregede, »at disse legemsøvelser slet ikke var til for at uddanne i en enkelt sags tjeneste, men i stedet tog sigte på det hele menneske«.
Ernst Triers var inspireret af Grundtvig og hans syn på folkeoplysning. I udviklingen af gymnastikken opstod der efterfølgende en tæt kontakt mellem gymnastikarbejdet og de grundtvigske folkehøjskoler, der oprettede “delingsførerafdelinger”, og dermed hjalp med at skaffe frivillige ledere til foreningerne. (Kontakten mellem den folkelige idræt og de frie skoler er den dag i dag intakt. DGI har fortsat et tæt samarbejde – især med de mange idrætshøjskoler og efterskoler).
Foreningerne ændrer karakter
Efterhånden som de politiske modsætninger mindskedes med parlamentarismens indførelse, ændrede arbejdet i foreningerne karakter. Der blev fortsat dyrket skydning og gymnastik, men nu var det primært tidligere højskoleelever, der hjemme i sognet ønskede at fastholde oplevelserne fra højskolen.
Gennem foredrag, oplæsninger, folkedans og amatørteater brugte man forsamlingshusene til fællesskab, hvor der blev talt om “plint og talerstol”, og at gymnastikforeningens og ungdomsforeningens arbejde var to sider af samme sag.
På samme tidspunkt kom den engelske sport til Danmark, og i 1896 blev “Dansk Idræts-Forbund” stiftet. Selvom der i starten var problemer med at skaffe baner, bredte klubberne sig til hele landet, og selv i mindre byer kunne man nu stifte bekendtskab med fodbold, kricket, boksning, brydning, rosport og atletik.
De danske Ungdomsforeninger
I 1903 blev “De danske Ungdomsforeninger” stiftet. Formand blev friskolelærer Olaf Nielsen. Næstformand blev præsten Mads Ring. De to mænd var absolut ikke enige om alt, og modsætningerne holdt sig hele vejen gennem DdU's historie. Indtil 1920 var de dog enige om det nationale mål, at Sønderjylland skulle hjem til Danmark. Da det skete efter folkeafstemningen, dukkede der nye meningsforskelle op. Skydning var en dyr aktivitet. Hvert skud kostede, og geværerne var dyre at anskaffe. Når gymnasterne ønskede nye måtter, fordi de gamle var uappetitlige, var der ikke altid penge til det.
1861 De Danske Skytteforeninger (
DS) stiftes.
1896 Dansk Idræts-Forbund (DIF) stiftes.
1903 De danske Ungdomsforeninger (DdU) stiftes.
1905 Danmarks Olympiske Komité (DOK) stiftes.
1919 DDS ændrer navn til De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger (DDS&G).
from Google's cache - copyright reserved by the owners
Om DGI - Historie
Det Danske Idrætsmærke blev stiftet i 1921 af Forsvaret og De Danske Skytte, Gymnastik- og Idrætsforeninger.
Mærket kan erhverves en gang per år.
Første gang tildeles mærket i Guld, efterfølgende år angiver et lille tal i toppen hvor mange gange man i alt har erhvervet mærket.
Kravene til mærket er inddelt i tre discipliner der alle skal bestås:
Disciplin 1 – Skydning, erhverve det militære eller civile skyttemærke.
Disciplin 2 – Almen Formprøve med 6 forskellige gymnastik prøver.
Disciplin 3 – 5 km Løb."
Historie
Rødderne i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger går tilbage til de store folkelige bevægelser, der blev startet i sidste halvdel af 1800-tallet. Det vil først og fremmest sige ungdoms-, skytte- og gymnastikforeningerne, men også højskole-, landbo- og andelsbevægelserne har sin plads i historien.
Skytterne gik forrest
Selvom De Danske Skytteforeninger blev dannet allerede i 1861, var det nederlaget ved Dybbøl i 1864 og tabet af Sønderjylland, der for alvor førte til, at der ud over landet blev oprettet skytteforeninger. I begyndelsen var det tanken om revanche, der var målet for “skyttesagen”, men op gennem 1870´erne tilspidsede den politiske situation. Godsejerne havde regeringsmagten, selvom bønderne havde flertal i Folketinget.
Det var bønderne selvsagt utilfredse med, og enkelte foreninger truede med at lade riflerne bruge i den politiske kamp. Den 5. maj 1885 udstedte regeringen forbud mod riffelforeninger. Forbudet omhandlede også skytteforeningerne, der måtte søge om tilladelse til at holde skydeøvelser.
Den Lingske gymnastik
Godt et år før forbudet mod riffelforeningerne var den Lingske gymnastik kommet til Danmark. På Vallekilde Højskole i Odsherred blev et nyt øvelseshus indviet, og skolens forstander Ernst Trier brugte lejligheden til at holde tale, hvor han understregede, »at disse legemsøvelser slet ikke var til for at uddanne i en enkelt sags tjeneste, men i stedet tog sigte på det hele menneske«.
Ernst Triers var inspireret af Grundtvig og hans syn på folkeoplysning. I udviklingen af gymnastikken opstod der efterfølgende en tæt kontakt mellem gymnastikarbejdet og de grundtvigske folkehøjskoler, der oprettede “delingsførerafdelinger”, og dermed hjalp med at skaffe frivillige ledere til foreningerne. (Kontakten mellem den folkelige idræt og de frie skoler er den dag i dag intakt. DGI har fortsat et tæt samarbejde – især med de mange idrætshøjskoler og efterskoler).
Foreningerne ændrer karakter
Efterhånden som de politiske modsætninger mindskedes med parlamentarismens indførelse, ændrede arbejdet i foreningerne karakter. Der blev fortsat dyrket skydning og gymnastik, men nu var det primært tidligere højskoleelever, der hjemme i sognet ønskede at fastholde oplevelserne fra højskolen.
Gennem foredrag, oplæsninger, folkedans og amatørteater brugte man forsamlingshusene til fællesskab, hvor der blev talt om “plint og talerstol”, og at gymnastikforeningens og ungdomsforeningens arbejde var to sider af samme sag.
På samme tidspunkt kom den engelske sport til Danmark, og i 1896 blev “Dansk Idræts-Forbund” stiftet. Selvom der i starten var problemer med at skaffe baner, bredte klubberne sig til hele landet, og selv i mindre byer kunne man nu stifte bekendtskab med fodbold, kricket, boksning, brydning, rosport og atletik.
De danske Ungdomsforeninger
I 1903 blev “De danske Ungdomsforeninger” stiftet. Formand blev friskolelærer Olaf Nielsen. Næstformand blev præsten Mads Ring. De to mænd var absolut ikke enige om alt, og modsætningerne holdt sig hele vejen gennem DdU's historie. Indtil 1920 var de dog enige om det nationale mål, at Sønderjylland skulle hjem til Danmark. Da det skete efter folkeafstemningen, dukkede der nye meningsforskelle op. Skydning var en dyr aktivitet. Hvert skud kostede, og geværerne var dyre at anskaffe. Når gymnasterne ønskede nye måtter, fordi de gamle var uappetitlige, var der ikke altid penge til det.
1861 De Danske Skytteforeninger (
DS) stiftes.
1896 Dansk Idræts-Forbund (DIF) stiftes.
1903 De danske Ungdomsforeninger (DdU) stiftes.
1905 Danmarks Olympiske Komité (DOK) stiftes.
1919 DDS ændrer navn til De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger (DDS&G).
from Google's cache - copyright reserved by the owners
Om DGI - Historie
posted by Hugh W at 3/25/2008 07:45:00 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home